Om pasningsordningen

Om mig.

 

Jeg hedder Stephanie Hummelshøj Henrichsen og er 37år gammel.

I 2017 startede jeg Haletudsernes private pasningsordning. 

Jeg er uddannet gymnastikinstruktør, har førstehjælpsbevis og holder mig løbende opdateret indenfor børneområdet via forskellige kurser og foredrag. Jeg har erfaring med pasning og udvikling af børn med særlige behov, forudsætninger og diagnoser.
Derudover har jeg børne-gymnastikhold i Frederikssund gymnastikforening. 

Det betyder meget for mig at udfordre børnene motorisk og kreativt. Derfor tumler og bruger vi vores krop på alle mulige måder både inde og ude. Derudover går vi til gymnastik en gang om ugen sammen med andre private pasningsordninger i Kignæshallen. 

Jeg brænder for at give børnene en hverdag i trygge, nærværende og hjemlige rammer. Her er ro, genkendelighed og tid til dit barn.

Her er altid den samme voksne og den samme børneflok.

 

Om pasningsordningen.

Vi bor på Maglehøjvej i hjertet af Frederikssund.

Vi er ude i vores store have, både når solen skinner og når vi kan plaske med vand, men også når det blæser i træernes blade og når det regner på os. Børnene elsker det, og det er så sundt for dem.

Vi sår grøntsager som vi passer og vi henter æg hos vores høns.


Vi elsker at tage på ture. Vi tager både på ture i barnevogn, ladcykel og bil. Vi er på bl.a. på ture til dyreklubben, i Ådalen og biblioteket. Nogle ting skal vi køre lidt længere for at opleve, f.eks. når vi om sommeren kører til pluk-selv-jordbærmarken, når vi kører ud for at se de store maskiner som høster, teaterarrangementer og lign.


Mindst en gang om ugen mødes vi med andre private børnepassere og leger eller tager på ture sammen med dem.


Børnene får hver dag en sund kost. Vi følger sæsonen ifht. hvad vi spiser af frugt og grønt. Vi bager næsten dagligt og børnene er med til at bage når de har lyst. Måltider skal være en hyggelig stund. Her har vi bl.a. mulighed for at tale om, hvad vi har oplevet i løbet af dagen.



Ledige Pladser:

Næste ledige plads i pasningsordingen er til vinter 2024 og foråret 2025.

 

Kontakt mig for andre muligheder.